Anmeldelse af Telenor Mobil
Telenor er blandt Danmarks største mobilselskaber. Derfor har de også en enorm indflydelse på det danske mobilmarkedet.
Telenor A/S er oprindeligt norsk, men deres danske afdeling består reelt set af det tidligere mobilselskab Sonofon og det tidligere bredbåndsselskab Cybercity.
- Stort udvalg af produkter
- Mulighed for at samle alt (mobilabonnement, mobilt bredbånd, fastnet og bredbånd)
- Få familierabat
- Døgnåben kundeservice
- En hel del utilfredse kunder på sociale medier
- Har kun Viaplay og musik fra Tidal som underholdningstilbud – begge er tilkøb til abonnementet
- Ikke mulighed for eSim
Se tilbud hos andre udbydere
Om Telenor
Telenor er blandt Danmarks største mobilselskaber. Derfor har de også en enorm indflydelse på det danske mobilmarkedet.
Telenor A/S er oprindeligt norsk, men deres danske afdeling består reelt set af det tidligere mobilselskab Sonofon og det tidligere bredbåndsselskab Cybercity.
Udover at være det førende teleselskab i Skandinavien, har de også aktiviteter i lande som Ukraine, Ungarn, Montenegro, Serbien, Rusland, Thailand, Malaysia, Indien, Bangladesh og Pakistan.
Selskabet ejer desuden Canal Digital, der distribuerer kabel- og satellit tv i Norden, samt det danske lavprismobilselskab CBB Mobil.
I andet kvartal af 2017 havde Telenor 1,84 millioner danskere som kunder. Dertil kommer en lang række erhvervskunder og abonnementer til en del af de ansatte i stat, regioner og kommuner.
Telenor vil tiltrække hele familier
Telenor har i årevis forsøgt at tiltrække nye kunder ved at tilbyde rabatter til familier, der har alle mobilabonnementer samlet hos dem. Nye kunder får ofte adgang til Viasats streamingstjeneste Viaplay i en begrænset periode. Viaplay har en masse forskellige film- og tv-serier. Dertil kommer et sportsabonnement, så der ud over film- og tv-serier kan streames al den sport Viasat har rettighederne til; blandt andet engelsk, spansk og dansk fodbold, Formel 1 og Ishockey. Det er desværre ikke en del af Telenor-aftalen.
Opbygningen af abonnementer hos Telenor minder meget om den man ser hos andre selskaber i blandingen af taletid og data. Dog er der ingen små abonnementer til dem, der har et mindre behov end fri tale og 10 gigabyte data. Mange andre selskaber har et forbrugsafregnet abonnement, hvor man betaler omkring 20 kroner om måneden plus forbrug – men altså ikke Telenor.
Det mest bemærkelsesværdige er, at udvalget af abonnementer er lille. Til gengæld er der rigeligt af smartphones og tablets at vælge imellem i Telenors webshop – og det er vigtigt i den stadigt tiltagende mobilkrig, hvor selskaberne bruger mange forskellige strategier for at “stjæle” kunder fra hinanden.
Telenor Erhverv
Telenor tilbyder også mobiltelefoni til erhverv.
Her får du blandt andet udlandstelefoni uden ekstra omkostninger, overblik over alle medarbejderes abonnementer og du kan løbende følge med i jeres fælles mobilforbrug. Hvis du har mere end 30 medarbejdere, tilbyder de desuden skræddersyede løsninger til din virksomhed.
Telenor mobildækning
Med Telenor får du et af Danmarks bedste mobilnetværker. De tilbyder 4G-forbindelse, med en hastighed, som forventes at ligge på op til 72 Mbit/s.
Telenor og Telia deler et mobilnetværk, TT, som de begge er involveret i at vedligeholde og udbygge.
Du kan se dækningen nedenfor:
Klik på kortet ovenfor for at se Telenors fulde dækningskort over Danmark.
Telenor SWITCH – byt din mobil til en ny model hvert år
Telenor har siden 2017 tilbudt en service til alle deres mobilkunder, hvor man hvert år kan modtage den nyeste mobilmodel (i bytte for ens gamle). Det kalder selskabet for Telenor SWITCH.
Tjenesten går ud på, at man kan bytte ens mobiltelefon med en ny model, hvis man har købt den gamle gennem Telenor. Når du gør det, sletter de dit resterende afdrag og lader dig købe en ny – med en ny afdragsordning.
Det er reelt set tale om en månedlig abonnementsordning for mobiltelefoner.
SWITCH er tilgængeligt for alle Telenorkunder og dækker de mobiltelefoner, der er markeret med et SWITCH-ikon i deres butikker, som også bliver købt på en 24 månders afdragsordning.
Din gamle telefon må dog kun have mindre brugsskrammer og stødskader.
Frustrerede kunder og besøg af DR
lere mobilselskaber var i mediernes søgelys i løbet af 2017 på grund af kundeserviceproblemer. Telenor var ingen undtagelse. DRs forbrugerprogram “Kontant” kunne fortælle om rykkere for betalte regninger og ubegrundede inkassovarsler. Telenors markedsdirektør, Lars Thomsen, lovede ændringer:
“Vi kommer til at restrukturere vores kundeservice, således at vi har flere specialister på gulvet, så medarbejderne nemmere kan få hjælp i de komplicerede sager og dermed løse kundens sag hurtigere. Vi ændrer også vores belønningssystem for medarbejdere i kundeservice og butik, så vi fokuserer mere på god kundeservice”, sagde han til “Kontant” i forbindelse med ansættelsen af 50 nye kundeservicemedarbejdere.
Mere end mobiler
De fleste mobilselskaber på det danske marked, sælger også mobilt bredbånd, men som et af de eneste selskaber har Telenor også traditionelle bredbåndsforbindelser i hele landet. Kunder vil kunne kommunikere altid og på tværs af enheder. Derfor giver det ikke længere mening at se isoleret på en produkttype.
“Vores mission er derfor i dag at give kunden en sammenhængende kommunikationsoplevelse ved at bygge bro mellem teknologier, indhold og udstyr,” skriver Telenor på sin hjemmeside.
Hvor kunderne ikke har mange valgmuligheder omkring mobilabonnementer, har bredbåndskunderne en del forskellige hastighedskombinationer at vælge mellem. Selskabet holder liv i fastnettelefoni lidt endnu. I juli 2017 havde den danske afdeling af Telenor 68.000 fastnetkunder. Produktet bliver slet ikke markedsført på linje med de øvrige. Eksempelvis kan det være lidt af en udfordring at finde ud af, hvad et fastnetabonnement koster om måneden.
Stor fusion blev droppet
I slutningen af 2014 blev det offentliggjort, at Telenor og konkurrenten Telia skulle fusionere i Danmark. Baggrunden var den intense kamp om de danske mobilkunder. Alt ville blive samlet i et nyt selskab, som de to virksomheder ville eje halvdelen af hver, og det nye selskab ville få omkring 3.5 millioner kunder og en markedsandel på ca. 40 procent. En så stor fusion kræver godkendelse af EU-kommissionen og netop det endte med at stoppe projektet. De to mobilgiganter kunne ikke nå til enighed med Kommissionen om betingelserne for sammenlægningen.
“For at varetage begge selskabers interesse var det nødvendigt at handle nu. Telenor og Telia vil fortsætte med at konkurrere og levere produkter og services i det danske marked gennem vores oprindelige respektive fuldt operative selskaber,” forklarede Kjell-Morten Johnsen, koncerndirektør og europachef i Telenor, i en pressemeddelelse 11. september 2015.
Telenor kundeservice
Adresse: Frederikskaj 8, 2450 København SV
Åbningstider: Mandag-Lørdag 07.00-23.00
Telefon: 72 100 100
Telenor Trustpilot
Vil du se, hvordan brugerne anmelder Telenor, kan du se Telenors Trustpilot her.
Hvordan er Telenor sammenlignet med andre teleudbydere?
Telenor er et af de største danske mobilselskaber. Fordelen ved at holde sit mobilabonnement hos giganterne er, at du ofte står først i rækken, når der introduceres nye teknologier og medlemsfordele. Men de tilbyder ikke nødvendigvis de billigste eller bedste mobilabonnementer til netop dit behov.
Hos Mobilabonnement.dk kan du derfor sammenligne dit nuværende mobilabonnement med en række tilbud fra 20+ andre teleudbydere – store som små. Du kan blandt andet finde de billigste priser, den største mængde data eller en særlig abonnementfordel, som passer perfekt til dig.
Klik ind på forsiden og sammenlign dit mobilabonnement i dag. Det er hurtigt, nemt og enkelt.