Mobilabonnementer med FRI data
Hvis du streamer mange film eller spiller meget på din telefon, kan et mobilabonnement med FRI data være en god løsning.
Abonnementer med FRI data
Mobilabonnement med fri data
Før i tiden gik man mest op i, hvor mange SMS’er og taletid man havde på en måned med sit mobilabonnement. I dag ser situationen anderledes ud. Prioriteten er data – helst fri data.
Næsten alle mobiler kan gå på nettet – og dermed bruge data. Og meget af det, man kan foretage sig bruger mere data, end man lige skulle tro. Det gælder eksempelvis hvis du lægger billeder eller video på sociale medier som Facebook, Twitter, Snapchat og Instagram.
Til gengæld er GPS ikke den helt store datasluger, som det har ry for at være.
Data er blevet en så stor del af det at være smartphone-ejer, at der sandsynligvis vil være et forbrug som du ikke selv har kontrol over. Primært på grund af førnævnte sociale medier, hvor mange videoer starter af sig selv. Desuden er der mange apps, som bruger data, når de kører i baggrunden. Det er blandt andet e-mail-apps, som løbende tjekker efter nye e-mails og et stigende antal apps, som skal have adgang til mobilens placering for at virke korrekt.
Smartphones med store skærme inviterer til et højt dataforbrug, fordi det bliver indbydende at se film og tv-serier fra streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic og Viaplay på mobilen. Youtube kan klare alt fra svar på praktiske spørgsmål til underholdning og musiktjenester som Spotify og Tidal leverer soundtracket fra A til B.
Hos Oister får du fri data – nok til at streame alle de film og serier hver måned du vil se
Med fri data kan man uden at blinke dele sin internetforbindelse med venner og familie i nærheden. Derudover kommer flere og flere ting i hjemmet på nettet, og dem er det også muligt at dele forbindelsen med ved at bruge telefonen som mobilt hotspot.
Hvor meget data, der bliver brugt afhænger blandt andet af indstillingerne i den enkelte app. Det smarte ved at have et mobilabonnement med fri data er, at man ikke behøver at bekymre sig om det. Faktisk kan man sætte den streamede lyd- og videokvalitet op på allerhøjeste niveau, og for alvor nyde at det bare er at bruge løs af den næsten ubegrænsede datamængde.
Abonnementer med fri data har levet en ret omtumlet tilværelse hos de danske mobilselskaber. Det nu lukkede selskab Plenti var først til at tilbyde det, og da Plenti blev købt af TDC Group forsvandt abonnementerne med fri data. Siden er blandt andre lavprisselskabet
Oister kommet til. Også Oister kører netop nu et tilbud, hvor du kan få fri tale og fri data for kun 159 kr. pr. måned.
Ubegrænset data med fri data?
I betingelserne for de fleste mobilabonnementer med fri data, står der, at der er et loft på 1.000 GB om måneden. Bruges der mere end det, bliver hastigheden sat betragteligt ned. Det er dog de færreste, der behøver skænke det en tanke. 1.000 GB er så meget data, at man skal anstrenge sig usædvanligt meget, og have et ekstremt usædvanligt forbrugsmønster for at komme i nærheden af at bruge 1.000 GB data på en måned.
Hastigheder
For at få det maksimale ud af et abonnement med fri data, er hastigheden afgørende. Hastigheden varierer fra mobilnetværk til mobilnetværk og hvilke mobilmaster, der bliver forbundet til.
Alle mobilselskaber har et dækningskort, hvor datahastigheden også fremgår. Men det er ingen garanti. Mobilabonnementer er omfattet af den obligatoriske 14 dages fortrydelsesret, så man har et par uger til at vurdere hastigheden før bordet fanger. Nogle mobilselskaber kører med en bindingsperiode, mens andre ingen binding har.