Anmeldelse af Call me
Call Me har de senere år markeret sig som mere end “bare” et mobilselskab. Call Me har løbende store kampagner, der under navnet “Tal ordentligt” vil gøre danskerne mere opmærksomme på, hvordan de opfører sig både online og offline.
- Overskuelige abonnementer med meget data
- Har en stærk social profil
- Flere muligheder for at få ekstra rabat på abonnementet
- Kundeservice er nem at komme i kontakt med
- Ingen underholdningsprodukter indkluderet i mobilabonnementerne
- Få rabataftaler for eksisterende kunder
- Ikke mulighed for eSim
Se tilbud hos andre udbydere
Om Call Me
Call Me har de senere år markeret sig som mere end “bare” et mobilselskab. Call Me har løbende store kampagner, der under navnet “Tal ordentligt” vil gøre danskerne mere opmærksomme på, hvordan de opfører sig både online og offline.
“Tal ordentligt handler om, at vi i alle henseender skal behandle andre med omtanke og respekt – og at vi har et ansvar for hinandens trivsel. Det udlever vi ved at stå bag og indgå trivselsprojekter på skoler, i familien, i sporten og mange andre steder, hvor der er behov for at sætte fokus på trivslen,” skriver Call Me.
“Tal ordentligt”-kampagnen har blandt andet været med til at få trivsel på skemaet i mange af landets folkeskoler.
Kampagnen har givet Call Me et stærkt brand. I en analyse fra Wilke, svarede 92 procent, at det var en relevant kampagne for et mobilselskab og den gav Call Me en øget kundetilgang på 15 procent.
Senest har Call Me lanceret Webhelp, som er et tillæg til mobilabonnementet. Webhelp er en forsikring, der stiller advokater til rådighed i tilfælde af digitale overgreb som hævnporno, afpresning, chikane, mobning, falske profiler i dit navn, deling af nøgenbilleder og andre belastende billeder.
Webhelp koster 25 kroner om måneden.
Store abonnementer hos Call Me
Call Me har luget ud i abonnementjunglen. Der er fem abonnementer: et forbrugsafregnet, et lille og tre, med timevis af taletid og data. I de store abonnementer skelner Call Me mellem om dataen bruges i Danmark, Norden og Baltikum eller det øvrige EU. Rejser du i Norden og Baltikum kan du bruge data, præcis som herhjemme. Det er begrænset til henholdsvis seks og otte gigabyte i de andre EU-lande.
Abonnementet bliver bedre som tiden går
Hos Call Me ved min, at mange kunder kan fristes til at skifte væk, hvis de får et bedre tilbud fra et andet selskab. Man forsøger derfor at holde på kunden ved løbende at give ham eller hende et lidt bedre abonnement. Mere taletid og flere gigabyte data for de samme penge. Som kunde kan man ofte presse sit selskab til at give noget ekstra, men få teleselskaber gør det af sig selv som Call Me, hvor kunden ikke behøver at presse på for at få nogle ekstra fordele eller et forbedret abonnement.
Rabatter hos Call Me
Medlemmer af forskellige rabatklubber, som eksempelvis Club Matas, Forbrugsforeningen og Logbuy og SAS Eurobonus kan få rabat på mobilabonnementer hos Call Me. Rabatten varierer på de enkelte aftaler.
Eksisterende Call Me-kunder kan anbefale venner og bekendte. For hver ny kunde, der skaffes sparer begge personer 150 kroner på regningen i den efterfølgende måned. Det kalder de vennerabat.
Derudover har Call Me indgået rabataftaler, der giver deres kunder rabat på en række andre produkter. Det er eksempelvis e-udgaver af alle ugeblade og magasiner fra Aller, som Billed Bladet, SE og HØR og ELLE for 69 kroner om måneden, børneindhold fra Nordisk Film for 39 kroner om måneden og streaming af gamle danske film og tv-serier som Olsen Banden og Huset på Christianshavn for 39 kroner om måneden.
Din gamle mobil kan være penge værd
I samarbejde med dropnshop.dk og Red Barnet har Call Me lanceret hjemmesiden redmobilen.dk. Her kan du tjekke, hvad din gamle mobil er værd – også selvom den ikke virker. Derefter kan du vælge, hvor stor en del af beløbet, du vil donere til Red Barnet. Send mobilen til dropnshop, som sætter det resterende beløb ind på din konto.
“Vores mission er at gøre en positiv forskel for børn og unges trivsel samtidig med, at vi også ønsker at passe på vores miljø. Vores brugte elektronikaffald er en stor miljøsynder, når det havner i skraldespanden i stedet for at komme til genanvendelse eller genbrug,” siger Anthony Lim, salgs- og marketingdirektør i Call Me ifølge mobilsiden.dk
Call Me samarbejder i øvrigt også med Red Barnet om “Tal ordentligt”-kampagnen.
Historien om Call Me
Call Me så dagens lys i 1997. Dengang hed man Debitel. Navnet var købt på licens af et tysk selskab med samme navn. Aftalen om navnet stod til at udløbe i 2009, så for at undgå den værste navneforvirring, skiftede det Telia-ejede selskab navn til Call Me allerede i 1999. De første mange år, havde Call Me fysiske butikker, ligesom mange af de øvrige mobilselskab.
Call Me Trustpilot
Vil du se, hvordan brugerne anmelder Call Me, kan du se deres Trustpilot her.
Hvordan er Call Me sammenlignet med andre teleudbydere?
Kalder Call Me på dig? Eller er du stadig i tvivl om, de har det rigtige mobilabonnement til dig?
Så kan du få afklaret dine valgmuligheder her på Mobilabonnement.dk. Vi indsamler løbende relevante informationer og aktuelle priser på alle de store teleselskabers mobilabonnementer. Det betyder, at du ved at bruge sammenligneren på vores forside, hurtigt og let kan finde det bedste mobilabonnement til dig.
Klik ind og find dit nye mobilabonnement i dag.