Oister+ – den store guide til Oisters fordelsklub
Overvejer du at skifte til Oister – men har du svært ved at gennemskue præcis, hvad du får ud af deres fordelsklub, Oister+?
Mange teleselskaber tilbyder ekstra ydelser, rabatter og billige tilkøb på andre tjenester, for at lokke kunder til sig. Hvis du er på jagt efter et nyt mobilselskab, skal du selvfølgelig sammenligne priserne på dit mobilabonnement.
Men du har også mulighed for at spare et væld af penge, ved at vælge et teleselskab, der tilbyder rabat eller tilbud på ydelser, du allerede bruger – eller har planer om at bruge.
I denne guide dykker vi ned i Oister for at finde ud af, hvad Oister+ egentlig går ud på – og hvor mange penge, du vil kunne spare ved at udnytte deres rabatter og særlige aftaler.
Hvad er Oister+?
Oister+ er Oisters dedikerede fordelsklub for alle deres mobilabonnenter.
Det er en tjeneste, du som kunde i Oister, kan bruge til at få adgang til en række tilbud, rabatter og andre kundefordele. Det gælder blandt andet forlængede prøveperioder på streaming, rabatter på luksusgavekort, billigere priser på elektronik m.m.
Oister afholder også månedlige lodtrækninger. Alle medlemmer indgår automatisk i lodtrækningen om at vinde en præmie. Hvilken præmie du kan vinde, afhænger af måneden, men der er som oftest tale om høretelefoner og anden elektronik, du kan bruge med din mobil.
Hvad koster det?
Du kan gratis tilmelde dig Oister+, hvis du har et mobilabonnement hos Oister. Det betyder, at det er fuldkommen gratis. Der er ingen gemte gebyrer eller skjulte betalinger.
Hvis du i forvejen bruger en af de inkluderede ydelser eller står til at skulle købe en af de varer, der er rabat på, vil du kunne spare hele dit mobilabonnement væk. Hvis du er grundig og løbende holder øje med siden, vil du endda ofte kunne spare flere penge, end du bruger på dit samlede abonnement.
Hvad er med i Oister+?
Oister+ kan inddeles i tre overordnede kategorier: streaming, luksusgavekort og lodtrækning.
Streaming
Ved streaming er Oisters store salgspunkt, at du kan få forlængede prøveperioder på en række forskellige streaming-ydelser – både TV/film, lyd og bøger. Udvalget er i høj grad gearet mod familier med små børn.
De forlængede prøveperioder gælder blandt andet for:
- CMore – streamingtjeneste med nyere film og de seneste sæsoner af populære TV-serier. 99 kr./md. med en alm. prøveperiode på 14 dage.
- SF Kids – Børnefilm og børneserier for de helt små. 59 kr./md. med en alm. prøveperiode på en måned.
- Wype – Fuld adgang til Bonniers magasiner, heriblandt Bo Bedre, Costume og Illustreret Videnskab. 99 kr./md. med en alm. prøveperiode på 30 dage.
- Flipp – Fuld adgang til Egmonts publikationer, heriblandt Anders And, Euroman og Gastro. 99 kr./md. med en alm. prøveperiode på 14 dage.
- Fairytell – lydbøger og e-børnebøger for børn fra 0-10 år. 59 kr./md. med en alm. prøveperiode på 14 dage.
Bruger du hver eneste af disse ydelser i forvejen, vil du altså kunne spare op til 415 kr./md., så længe de udvidede prøveperioder er gældende.
Rabat på luksusgavekort
Det andet store udbytte med Oister+ er rabat på gavekort. Gavekortet dækker hundredvis af butikker og oplevelser inden for alt fra mode til sundhed til mad m.m.
Det betyder, at du kan få rabat hos blandt andet:
- Zalando
- Hungry.dk
- Matas
- Bahne
- BabySam
- Vero Moda
- Paradis
- CDON.com
- Saxo
- Jensens Bøfhus
- The Body Shop
Månedlig lodtrækning á la Oisters juleskrab
Oister har tidligere skabt opmærksomhed for sig selv ved at lave en årlig juleskrab, hvor alle kunne deltage i konkurrencer om adventsgaver og forskellige slags præmier.
Hvis du bliver medlem af Oister+, deltager du automatisk i en lignende lodtrækning hver måned. Men i stedet for at besvare spørgsmål, skal du ikke røre en finger. Du skal bare være tilmeldt deres fordelsklub.
Oister+ er for alle – men børnefamilier sparer mest
Oister+ er for alle med et abonnement hos Oister.
Deres fordelsklub har dog en overvægt af rabatter og tilbud, der er rettet mod børnefamilier. Der er potentielt set rigtig mange penge at spare for en almindelig familie, der bruger streamingtjenester for at underholde børnene.
Hvis du allerede er abonnent, men ikke har børn, vil du typisk få mere ud af at bruge deres rabat på gavekort, som dækker et bredere udsnit af tjenester og produkter.