Youtube opruster i kampen mod brud på ophavsretten

Kasper Skov Jensen 12. juli, 2018

Youtube gør det nemmere for de brugere, der får stjålet deres videoer af andre brugere.

Stort set lige siden Youtube tændte sin første server, har der været ét problem: hvordan forhindrer man folk i at uploade videoer, de ikke har rettighederne til? Den ultimative løsning på det problem lader vente på sig, men i næste uge ruller Youtube et ny funktion ud for at begrænse brud på ophavsretten.

Variety skriver, at Youtube er på vej med en funktion, der gør det nemmere for videoskabere, der får deres video er blevet stjålet af en anden Youtube-bruger. I første omgang bliver funktionen tilgængelig for skabere med mere end 100.000 abonnenter.

Læs også:Instagram klar til videokrig med Youtube: Her er IGTV

Når en bruger uploader en video til Youtube, bekræfter systemet, at det er den første af sin slags. Youtube scanner derefter andre videoer, når de bliver uploadet. Bliver en video identificeret som ens eller meget lig en tidligere uploadet video, får brugeren bag originalen tre muligheder: 1) at gøre ingenting, 2) kontakte den anden bruger, 3) bede Youtube om at fjerne den uoriginale video.

Youtube understreger dog, at der vil være mange tilfælde, hvor funktionen identificerer en video, selvom der ikke er brud på ophavsretten.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.