Youtube laver univers til børnene

Kasper Skov Jensen 06. februar, 2019

Youtube Kids er kommer til Danmark.

Forældre, der er usikre på hvad børnene ser på Youtube kan slappe lidt mere af nu. Streaminggiganten har lanceret Youtube Kids i Danmark. Det er en særskilt app, hvor der ifølge Youtube kun er videoer, der egner sig til barnets alder fra 3 til 12 år.

Forældre henter Youtube Kids og logger ind med deres egen Google-konto. Herefter kan man oprette en konto til hvert barn ved at angive navn og alder.

Derudover bliver man spurgt, om det skal være muligt for barnet at søge i børneuniverset. Og derfra kan barnet så sætte sig til rette med de mange passende videoer, der både er manuelt udvalgt og udvalgt af en algoritme.

En af de store fordele ved app’en er, at man som forælder kan begrænse børnenes skærmtid.

Hvis du ikke har et Youtube Premium-abonnement er der reklamer før videoerne i Youtube Kids-universet. Ifølge Youtube bliver der ikke vist reklamer, som er uegnede for børn.

Et familiemedlemskab til Youtube Premium koster normalt 179 kr. om måneden.

Bredbånd.dk viser dig her, hvordan du får Youtube Premium til 24 kr.

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.