Yousee om fri data: Det er en test

Yousee om fri data: Det er en test

Kasper Skov Jensen 16. april, 2018

Det TDC-ejede, Yousee, selskab forklarer her hvorfor deres tidsbegrænsede kampagne på fri data er markant dyrere end konkurrenterne

I blandt andet tv-reklamer har først Oister og siden Telia fortalt igen og igen om deres nye abonnementer med fri data. Det er gået mere stille for sig hos Yousee, som i sidste uge tilføjede et nyt abonnement til sit website: fri tale og fri data til 399 kroner om måneden. Hos Oister koster fri data abonnementet 139 kroner og Telia tager 249 kroner. Det er et bevidst valg at være dyrere end de to andre, lyder det fra Yousee-direktør.

Læs også:Ekspert: Sådan vil dit databehov ændre sig

– Det er meget bevidst, og det skyldes, at vores abonnement på to områder adskiller sig markant fra andre abonnementer på markedet i dag. Vi udbygger konstant vores mobilnetværk og er i gang med at opgradere det i hele landet, så det bliver endnu hurtigere. Køber man en af de nyeste smartphones, vil man altså kunne opnå helt nye hastigheder på vores netværk. Udover et mobilnetværk, der tre år i træk er kåret som Danmarks bedste af Teknologisk Institut, får man her tale til 54 lande, roaming data til de mest populære destinationer uden for EU, samt fri adgang til 30 mio. numre via Yousee Musik eller andre valgfrie digitale tjenester med fordelsprogrammet Yousee More, skriver Yousees mobildirektør, Kasper Ørtvig. i en mail til mobilabonnement.dk

Læs mere om og køb fri data og tale hos Yousee her

Danskerne brugere mere og mere data. Det har fået Yousee til i første omgang at afprøve hvor interesserede kunderne er i fri data, forklarer Kasper Ørtvig om abonnementet, der kan købes indtil 10. juni.

– Danskernes mobile dataforbrug stiger og stiger, og i takt med det voksende dataforbrug og et støt stigende forbrug af streamingtjenester, også på farten, sætter danskerne mere pris på et kvalitetsnetværk med høje hastigheder. Vi kan derfor se, at YouSee i stigende grad tiltrækker kunder med et stort forbrug af data, og vi vil gerne teste kundeefterspørgslen her i Danmark, skriver Kasper Ørtvig.

Læs også:GRAFIK: Så meget mere mobildata bruger vi

Yousee-direktøren gør desuden opmærksom på, at man kun betaler den fulde pris for det første abonnement. Familiemedlemmer, der ønsker samme abonnement betaler 139 kroner. Telia har en lignende prisstruktur, ligesom der hos Telia kan tilkøbes abonnementer på blandt andet Spotify og HBO Nordic til en nedsat pris. Et Oister-abonnement giver adgang til fordelsklubben Oister+

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.