Yousee får ny direktør

Yousee får ny direktør

Kasper Skov Jensen 28. august, 2018

Det store selskab, Yousee, får ny direktør, som er hentet internt.

Efter opsplitningen af TDC i to overordnede områder har Yousee stået uden permanent direktør. Han er fundet nu, og valget er faldet på den 38-årige Jacob Mortensen (billedet), der hidtil har været produktchef i Yousee.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

– Vi har kigget både internt og eksternt for at sikre, at vi fandt den bedste kandidat til at lede Yousee, og jeg er både glad og stolt over, at vi har fundet ham internt. Jacob har været i Yousee i fire år og haft en central rolle i både udformning og eksekvering af Yousee’s strategi. Jeg glæder mig til fortsat samarbejde med Jacob og til at se ham føre Yousee videre på den rejse, som allerede er godt i gang, siger Jaap Postma, koncerndirektør i TDC i pressemeddelelsen.

Læs også:Medie: TDC vil måske sælge Yousee

Jacob Mortensen vil følge den strategi, der allerede er lagt. Kunderne skal stadig være i fokus, mener han.

Yousee er en af Danmarks største udbydere af tv, bredbånd og mobiltelefoni. Virksomheden har de seneste år været presset af en række skandalesager, og i 2017 mistede man 80.000 tv-kunder.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.