Xiaomi får dig til at ærgre dig over prisen på din nye mobil


Kan Xiaomi-mobiler blive et alternativ til de meget dyre smartphones? De nye modeller tyder på det.

Her på Mobilabonnement.dk har vi de seneste dage fortalt om, hvordan flagskibsmodellen POCO F1 fra kinesiske Xiaomi er på vej til Danmark, og der er endnu flere billige mobiler på vej fra samme kant.

Xiaomi sælger mobiler i et hastigt tempo i Indien, og det er ikke så mærkeligt, fordi man får virkelig meget telefon for pengene. Xiaomi har præsenteret tre nye modeller: Redmi 6 Pro, Redmi og Redmi 6A.

Læs også:Danske mobilselskaber takker nej til lavprismobil

Xiaomi Redmi 6 Pro har en 5,84” skærm (2.280×1.080) Snapdragon 625 processor, et dualkamera på 12 og 5 megapixels og et batteri på 4,000mAh. Den fås i to udgaver: 3GB ram og 32 GB hukommelse til 10.999 indiske rupees (omkring 987 danske kroner) og 6GB ram og 64 GB hukommelse til 12.999 indiske rupees (ca. 1.167 danske kroner)

Redmi har en lidt mindre skærm med en opløsning på 1.440×720. Processoren er den langsommere Helio P22, men kameraet er magen til det førnævnte. Prisen har fået et nøk nedad: 718 kr. og 853 kr for henholdsvis 3GB/32GB og 6GB/64GB.

Læs også:Imponerende lavprismobil kommer til Danmark

Det er svært at forestille sig, at prisen kan komme længere ned på en smartphone, men det kan den. Redmi 6A har samme specifikationer som Redmi, men kun et enkelt 13 megapixel kamera på bagsiden. Den sælges i to udgaver: 2GB/16GB og 2GB/32GB. De koster 539 danske kroner og 628 danske kroner.

Alle tre mobiler har Android 8.1 Oreo som styresystem.