Vildt! Russisk forhandler vil have 370.000 kr. for en Note 9

Kasper Skov Jensen 22. august, 2018

En russisk forhandler har lavet en særlig udgave af Samsung Galaxy Note 9 til 370.000 kr.

Man skal af med flere tusinde kroner, hvis man vil have en ny smartphone. Sådan er det også med Samsung Galaxy Note 9, men den russiske forhandler Caviar forlanger en helt anden pris, som nok virker afskrækkende på de fleste.

Vil du være den heldige ejer af den særlige Note 9 skal du punge ud med 3,87 mio. russiske rubler. Det svarer til omkring 370.000 danske kroner. Det særlige ved den dyre mobil er, at den er beklædt med et kilo guld.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Caviar

Kan du ikke nøjes med 128 GB-modellen og vil have den store model med 256GB plads er den et par tusinde kroner dyrere, men til den pris gør det nok ikke den store forskel.

Læs også:Her er den nye Note 9

En guldbeklædt mobil er der ikke så mange, der har. Til gengæld er den ikke specielt praktisk. Guldet gør selvfølgelig mobil-smykket en hel del tungere at bære rundt på, og så virker den trådløse opladning ikke gennem laget af guld.

Hvis du ikke helt har 370.000 kr. at brænde af på en ny mobil, har Caviar andre… særprægede mobiler på hylderne. Var det noget med en Nokia 3310 i Putin-Trump-udgave? Den kan blive din for 16.000 kr.

Foto: Caviar

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.