Vilde tal: Så meget streamer vi Kim Larsens musik


Søndag døde den danske musiker Kim Larsen, og danskerne mindes ham blandt andet ved at høre hans musik på streamingtjenester.

Søndag tog Danmark afsked med en af de mest populære musikere i dansk musikhistorie. Kim Larsen døde efter længere tids sygdom 72 år gammel. Siden er mindeordene strømmet ind på sociale medier, og hans musik er strømmet ud af højtalerne. Det har man blandt andet bemærket hos Spotify.

– Siden i går kan vi se, at streamingen af Kim Larsens numre er steget med 1320 procent på Spotify i Danmark, siger Fredrik Westin, Nordic Communications Manager hos Spotify, til Politiken.

Læs også:Psykolog: Sådan kan du forberede dit barn på den digitale verden

Hos Yousee Musik, der har over 400.000 brugere, var 28 Kim Larsen-sange blandt de allermest spillede søndag.

En opgørelse fra medietrends.dk viser, at der søndag var mindst en halv million interaktioner (reaktioner, delinger og kommentarer) på opslag om Kim Larsen.