Vilde tal: Så meget har Facebook tjent på købet af Instagram

Vilde tal: Så meget har Facebook tjent på købet af Instagram

Kasper Skov Jensen 27. juni, 2018

Facebook har tjent særdeles godt på købet af det sociale medie.

Der var sikkert nogle skeptikere, da Facebook, med grundlægger Mark Zuckerberg i spidsen, betalte en milliard dollars for Instagram tilbage i 2012. Men enhver skepsis er i den grad blevet gjort til skamme.

En analyse som finansmediet Bloomberg har lavet viser, at Instagram i dag er omkring 100 milliarder dollars værd. Det svarer til omkring 630 milliarder danske kroner. Så Facebook har fået den oprindelige investering 100 gange igen – et afkast, der må være tilfredsstillende for selv de allermest kritiske investorer.

Det går i det hele taget ret godt for Instagram. For en uge siden kom det frem, at man for første gang nogensinde har rundet en milliard aktive brugere om måneden. Og så har man lige lanceret IGTV til lange videoer for at tage konkurrencen op med den Google-ejede konkurrent Youtube.

Læs også:Instagram klar til videokrig med Youtube: Her er IGTV

Instagram blev lanceret i 2012 af Kevin Systrom og Mike Krieger. Systrom er i dag chef for Instagrams over 550 ansatte.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.