Viaplay bliver en del af Telmore Play


Telmore laver om på pakkerne i abonnementet Telmore Play og introducerer Viaplay.

Godt nyt for serie- og filmfans. Telmore har fra i dag tilføjet den populære streamingtjeneste Viaplay til Telmore Play-abonnementet. Det betyder, at man fremover kan sammensætte sit mobilabonnement med streamingtjenesterne Viaplay, HBO Nordic, TV 2 Play, Telmore Musik og Bookmate.

– Viaplay er en af Nordens førende leverandører af digital underholdning, så vi er rigtig glade for at have dem med i vores portefølje. Med Viaplay får vi et endnu stærkere og slagkraftigt produkt, der giver vores kunder adgang til den bedste digitale underholdning on demand, siger Henrik Lehman, der er direktør i Telmore, i en pressemeddelelse.

Vil du prøve Viaplay kan du gøre det helt gratis i 14 dage her

Med Viaplay udgår en række tjenenester, der indtil nu har været en del af Telmore Play: C More, Min Bio og Flipp. Kunder med abonnementer, hvor de indgår beholder adgangen til dem. Til gengæld kan de ikke få Viaplay med.

Kommer du til at savne C More kan du købe adgang her. De første 14 dage er gratis.