Viafree udvider med gratis sport

Kasper Skov Jensen 04. april, 2018

Medieselskabet MTG har udvidet deres gratis streamingtjeneste Viafree til også at omfatte sport

Der er kommet et nyt tilbud til de sportsglade. MTG, der blandt andet ejer Viasat, har udvidet deres gratis streamingstjeneste, Viafree til også at omfatte sport. På Viafree vil det fremover være muligt at finde magasinprogrammer om sport, sportsdokumentarer og ikke mindst direkte sportskampe – blandt andet fra den bedste italienske fodboldliga, Serie A.

Gider du ikke reklamer? Skift mobilabonnement og få Viaplay med i købet

Det er anden gang på kort tid, der kommer en ny type indhold på Viafree. Udover en del af Viasat-kanalernes programmer, kan Viafree-brugere nu også nyde klassiske tv-serier som “Beverly Hills 90210”, “Melrose Place” og “Dollars”.

På Viafree bliver alle udsendelser og klip afbrudt af reklamer undervejs. Viafree kan ses fra computere eller via app’en til iOS og Android.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.