USA vil have allierede til at droppe Huawei

Kasper Skov Jensen 23. november, 2018

Amerikanerne advarer sine allierede mod at bruge 5G-udstyr fra Huawei.

Den amerikanske regering har bandlyst brugen af udstyr fra den kinesiske producent Huawei af frygt for sikkerhedshuller, der kan bruges til spionage. Fra 2019 begynder udrulningen af 5G-netværk i flere byer, og det kræver nyt udstyr. Der bør bare ikke stå Huawei på det, mener amerikanerne som er begyndt at advare sine allierede mod at bruge 5G-udstyr fra Huawei.

Det skriver The Wall Street Journal, der har talt med flere regeringskilder.

– Vi er i dialog med lande over hele verden omkring vores bekymringer for cybertrusler ved telekommunikationsudstyr. Efterhånden som de overgår til 5G, minder vi dem om bekymringerne. 5G-netværk er mere komplicerede, og det gør dem mere sårbare overfor cyberangreb, siger en kilde til avisen.

Læs også:Huawei og andre kan være en sikkerhedstrussel i Danmark

Mediet skriver, at det blandt andet er lande som Tyskland, Italien og Japan.

Huawei har igen og igen afvist, at deres produkter er usikre at bruge.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.