Twitter opdager sikkerhedsbrist: Overvej din adgangskode

Twitter opdager sikkerhedsbrist: Overvej din adgangskode

Kasper Skov Jensen 04. maj, 2018

Opfordringen fra Twitter kommer efter en intern sikkerhedsbrist

Har du en bruger på Twitter, kan det være en god ide at skifte kodeord. Det sociale medie oplyser, at man har opdaget en fejl, der kan have betydning for sikkerheden. De ellers hemmeligholdte kodeord var ved en fejl blevet synlige i interne logfiler.

Twitter fortæller, at fejlen nu er rettet. Intet tyder angiveligt på, at udenforstående har fået adgang til de mange kodeord, men brugerne bør overveje at skifte deres kodeord, for en sikkerheds skyld, lyder meldingen fra Twitter.

Læs også:TDC i vild test: Hastigheden øget 65 gange

I et blogindlæg kommer man med fire gode råd til, hvordan man holder sin Twitter-konto sikker:

1. Skift dit kodeord på Twitter og andre steder, hvor du har brugt samme kode.
2. Brug en stærk adgangskode, du ikke bruger andre steder.
3. Aktiver totrinsbekræftelse, så du kommer igennem to trin når du logger på fra en ny enhed.
4. Installer en password manager, så du kan bruge stærke og unikke adgangskoder overalt.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.