Twitter fordobler: Udvider til 280 tegn for alle

Twitter fordobler: Udvider til 280 tegn for alle

Kasper Skov Jensen 14. november, 2017

Eksperiment har vist så lovende resultater, at Twitter nu fordobler antallet af tegn, du kan bruge i et tweet.

Maksimalt 140 tegn. Det har været et af kendetegnene for det sociale medie Twitter lige siden lanceringen i 2006, men nu får brugerne flere tegn til rådighed. I september gav Twitter nogle brugere lov til at skrive op til 280 tegn i hvert tweet. Resultaterne er så gode, at det sociale medie nu giver alle mulighed for at skrive de længere tweets.

Stor tilfredshed med ændringen

Twitters product manager, Aliza Rosen, forklarer i et blogindlæg, at alle bekymringerne om ændringen er blevet gjort til skamme. Den nye grænse gør det nemmere for brugerne at udtrykke sig, men de fatter sig stadig i korthed. I testperioden var kun to procent af de påvirkede tweets længere end 190 tegn.

Testen afslørede også, at de længere tweets gav brugerne en mere tilfredsstillende oplevelse. Det resulterede i mere engagement (flere følgere, likes retweets osv)

– Vi gennemfører den her ændring efter at have lyttet til og set, at vores brugere over hele verden havde et problem. Det var ikke let nok at tweete. Vi har studeret data for at forstå, hvilke forbedringer vi kunne lave, afprøvet det og lyttet til jeres feedback, skriver Aliza Rosen.

I andet kvartal af 2017 havde Twitter 328 millioner brugere.

Er du meget aktiv på Twitter? Så skal du bruge et mobilabonnement med masser af data. Se mulighederne her

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.