Tvivl om storfusion: Pensionsselskaber vil købe TDC

Tvivl om storfusion: Pensionsselskaber vil købe TDC

Kasper Skov Jensen 12. februar, 2018

Fusionen mellem TDC og MTG hænger i en tynd tråd. En række danske pensionsselskabet vil købe telegiganten og TDCs bestyrelse anbefaler et ja

Det var under stor mediebevågenhed, at TDC offentliggjorde, at man havde købt den nordiske del af Viasat-ejeren MTG med henblik på en fusion. Den fusion er meget tvivlsom nu, for et konsortium blandt andet bestående af de danske pensionsselskaber PFA, PKA og ATP, ønsker at købe TDC for omkring 40 milliarder kroner – på betingelse af, at MTG-fusionen bliver droppet.

TDCs-bestyrelse anbefaler, at aktionærerene takker ja til tilbudet fra pensionskasserne.

– Efter grundig overvejelse af vores muligheder vurderer TDCs bestyrelse, at konsortiets tilbud repræsenterer både den mest attraktive værdi og den højeste grad af sikkerhed for gennemførelse af transaktionen for TDCs aktionærer. På den baggrund har vi besluttet at anbefale TDC’s aktionærer at acceptere tilbuddet,skriver bestyrelsesformand for TDC, Pierre Danon, i en fondsbørsmeddelels ifølge Business.dk

MTG har oplyst i en pressemeddelelse, at TDC ønsker at droppe fusionsplanerne, der dog stadig skal til afstemning blandt aktionærerne.

En svensk avis mente at vide, at også Telia havde meldt sig på banen i kampen om TDC, men det har Telia afvist.

– Telia Company bekræfter, at vi, som et led i en gennemgang af vores position på det danske marked, har undersøgt vores forskellige muligheder; herunder et muligt opkøb af TDC. Telia Company bekræfter, at der ikke er nogen nuværende forhandlinger med TDC, lyder det i en officiel udmelding.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.