Tidal taber stadig penge i Europa

Tidal taber stadig penge i Europa

Kasper Skov Jensen 18. september, 2018

Rapperen Jay Z må skyde flere penge ind i sin streamingtjeneste Tidal, der har millionunderskud i Europa.

Der er hård kamp om musikglade forbrugere. Apple, Spotify, Youtube og Tidal kæmper om det samme marked for musikstreaming. For Tidal går kampen ikke så godt. I Europa havde Tidal et underskud i 2017 på omkring 22 mio. kroner.

Det er det norske medie Dagens Næringsliv, der har nærlæst regnskabet.

Ledelsen, der bl.a. tæller rapperen Jay Z (billedet), er dog optimistiske omkring fremtiden. Den verdensberømte musiker og flere andre skyder flere penge ind i Tidal. Indtægterne kommer i årene fremover, spås det.

Læs også:Tidal meldt til politiet

– Selskabet har været i en opstarts og investeringsfase, hvor betydelige midler er brugt på at opbygge organisationen og udvikle produkter. Vækst i direkte salg til forbrugere og salg via partnere gør, at selskabet har gode udsigter til en øget indtjening, skriver ledelsen i regnskabet, ifølge Dagens Næringsliv.

Herhjemme kan Tidal fås som en del af mobilabonnementet hos CBB Mobil.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.