Telia vil købe tv-kanaler

Telia vil købe tv-kanaler

Kasper Skov Jensen 25. maj, 2018

Den svenske telegigant Telia er i dialog med mediekoncenen Bonnier om køb af tv-kanaler

Der bliver forhandlet i den svenske mediebranche lige nu. Teleselskabet Telia bekræfter, at man forhandler om at overtage selskabet Bonnier Broadcasting, som blandt andet ejer C More og TV4 i Sverige.

Læs også:Få fri data hos Telia: Se prisen her

Det svenske medie Resumé kunne tidligere på dagen fortælle, at prisen ligger på mellem 10 og 12 milliarder svenske kroner – det svarer til mellem 7,3 og 8,7 milliarder danske kroner. En anden mulighed er angiveligt, at Telia nøjes med at købe aktier i Bonnier Broadcasting.

Ifølge mediets oplysninger var Telia tidligere i dialog med Discovery Networks om at overtage den nordiske del af tv-forretningen, men de forhandlinger brød sammen.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.