TDC i vild test: Hastigheden øget 65 gange

Kasper Skov Jensen 03. maj, 2018

Det kommende 5G-netværk viser lovende takter, lyder det fra TDC

Du kan godt glæde dig til, at det fremover kommer til at gå lynhurtigt når du bruger data fra mobilen. TDC Group tester i disse dage det kommende 5G-netværk på samme frekvens, som det bliver rullet ud i Danmark.

Læs også:Ekspert: Sådan vil dit databehov ændre sig

Og der var grund til at holde på hat og briller. TDC har målt en hastighed på 1,9 gigabit i sekundet – det er omkring 65 gange hurtigere end TDCs nuværende 4G-netværk.

– Vi er meget tilfredse med forløbet af testen. I TDC Group har vi stor lyst og pligt til at digitalisere Danmark, og her er 5G et vigtigt og naturligt skridt på vejen. Derfor glæder jeg mig over, at vi med denne test lægger os allerforrest i udviklingen af 5G i Danmark, siger koncernstrategidirektør hos TDC Group, Lasse Pilgaard (billedet), i en pressemeddelelse.

TDC regner med at gå i gang med at opsætte 5G antenner på sine mobilmaster i løbet af 2019.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.