Tag al underholdning fra Telmore Play med på ferie

Kasper Skov Jensen 12. marts, 2018

Fra 1. april kan Telmore Play-kunder bruge alle underholdningstilbud, selvom de er i et andet EU-land

Fremover kan du måske pakke lidt mindre, når du skal afsted på ferie. Fra 1. april kan Telmore Play-kunder bruge hele pakken, hvis de er i et andet EU-land. Tidligere har nogle af tjenesterne, eksempelvis TV 2 Play, været lukket land under udenlandske himmelstrøg, men takket være nye EU-regler bliver det ændret.

– Det har stået højt på vores ønskeseddel længe, men fordi en del indhold bliver blokeret, så snart man forlader Danmark, har det hidtil ikke være muligt. Nu bliver den blokering ophævet pga. nye EU-regler, så vi om ganske få uger kan tilbyde vores Play-kunder et endnu bedre produkt, fordi man kan få glæde af hele sin underholdningspakke i alle EU-lande,fortæller Telmore-direktør Jens Grønlund i en pressemeddelelse.

Med Telmore Play får du streamingtjenester, ugeblade, magasiner, musik, e-bøger og lydbøger i dit mobilabonnement. Læs mere her

Man kan hurtigt bruge en masse data på at streame underholdning, så selvom der også er EU-data med i Play-abonnementerne anbefaler Telmore, at man altid kobler sin enhed på et trådløst netværk, så man ikke risikerer at løbe tør for EU-data.

Alle Telmore Play-tjenesterne virker i følgende lande fra 1. april:

Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), England, Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Wales og Østrig.

Læs mere om at bruge data i udlandet her 

Telmore Musik, Flipp og Bookmate vil fortsat virke i hele verden.

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.