Spotify vil lade gratisbrugere springe reklamer over


Indtil videre er Spotify-brugere, der ikke betaler for et abonnement, tvunget til at høre reklamerne. Det kan snart være fortid.

Én af fordelene ved at opgradere til et betalt Spotify-abonnement er, at man slipper for reklamerne. Gratisbrugere kan ikke springe dem over – endnu. Det kan dog være på vej snart. I Australien tester Spotify lige nu brugernes reaktion på at kunne springe reklamer over.

Læs også:Pladeselskab sælger alle Spotify-aktier

Teorien er, at når reklamerne bliver lige så relevante for brugeren, som musikken er, vil han/hun høre dem til ende. Ved at blive klogere på, hvilke reklamer den enkelte bruger hører, er det nemmere at skræddersye dem til hvert enkelt bruger, forklarer Spotify.

– Vores hypotese er, at hvis vi kan levere en mere personaliseret oplevelse og et mere engageret publikum til vores annoncører, vil det forbedre de resultater vi kan skabe for annoncørerne, siger Danielle Lee, global head of partner solutions hos Spotify, til Adage.

Få Spotify Premium med dit mobilabonnement

Den store streamingtjeneste håber altså på, at reklametilpasningen kan sikre højre reklamepriser, for annøncører betaler ikke for de reklamer, der bliver sprunget over.

Danielle Lee forklarer, at testen indtil videre kun kører i Australien, men hun regner med, at de nye tiltag kommer resten af verdens Spotify-brugere til gavn på et tidspunkt.