Snart bliver Facebook også en dating-app

Kasper Skov Jensen 20. september, 2018

Facebook er klar til at gå i krig mod dating-apps som Tinder og Happn. De første brugere har oprettet deres dating-profiler.

Der er masser af muligheder på mobilen, hvis man leder efter kærligheden: Tinder, Happn og Bumble og snart kommer der endnu én til samlingen, som de fleste af os kender ret godt: Facebook.

Facebook har åbnet for en dating-funktion, skriver flere internationale medier. I første omgang er det kun i Columbia, der er adgang til den, men resten af verden kommer med på et senere tidspunkt. Man opretter en profil gennem den almindelige Facebook-app, men dating-profilen er adskilt fra den sædvanlige Facebook-profil. Under oprettelsen svarer på spørgsmål som “Hvordan ser din perfekte dag ud?” Når det er klaret, ser man så profiler i et feed og trykker på dem, der vækker interesse.

Læs også:Ekspert: Sådan får du succes med datingapps

Man ser ikke sine egne Facebook-venner i feedet. Facebook går ud fra, at du allerede har været på date med de Facebook-venner, hvor der er en gensidig interesse. Og det er jo nok ikke en helt urimelig antagelse.

Hvor Tinder har fået ry for at handle meget om engangsfornøjelser, vil Facebook noget mere dybfølt.

– Vi vil gøre det tydeligt, at det er mennesker du er interesseret i. Det er ikke bare en profil. Det her skal handle om forhold, ikke bare one night stands, sagde Nathan Sharp, product manager for Facebook dating, i sidste uge ifølge Cnet.

Der er ikke meldt noget ud om hvornår Facebook dating kommer til Danmark.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.