Skype efterligner Snapchat i opdatering

Skype efterligner Snapchat i opdatering

Kasper Skov Jensen 28. november, 2017

Når din Skype-app’ bliver opdateret næste gang, kan du lave filtre, der minder om Snapchats.

Filtre og sjove farver er ikke længere forbeholdt brugere af Snapchat. Brugere af Skype på mobilen får lignende muligheder i en opdatering, der rulles ud i disse dage. Det skriver det Microsoft-ejede selskab på sin blog.

Skype nævner selvfølgelig ikke Snapchat med et eneste ord, men det er ikke svært at se, hvor inspirationen er kommet fra.

Siden vi introducerede det nye Skype, har vi tilføjet nye funktioner for at gøre dine højdepunkter og samtaler sjovere og mere personlige. I dag introducerer vi fotoeffekter: smarte, finurlige effekter som sjove ansigter og vittige tekster baseret på, hvad der er på billedet. Prøv dem på dig selv, på et billede af din morgenkaffe, eller dit kæledyr, skriver Skype.

Det er ikke første gang, Snapchat inspirerer andre teknologigiganter til nye funktioner. Konkurrenten Facebook var hurtig til at lave sin version af stories og rulle dem ud på Facebook og Instagram

Vi giver dig overblikket over mobilabonnementerne med mest taletid inkluderet.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.