Samsungs mobilafdeling tjener markant færre penge


Verdens største producent af smartphones tjener penge som aldrig før, men det er ikke telefonernes skyld.

Den sydkoreanske elektronikgigant Samsung er verdens største producent af smartphones, men det er ikke der selskabet tjener pengene. I årets tredje kvartal faldt driftsresultatet i smartphone-delen med 32 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver Computerworld.

I tredje kvartal i år solgte Samsung smartphones og dele til dem for 12,7 mia. kr.

Til gengæld slår Samsungs samlede regnskab alle selskabets tidligere rekorder. Det blev til et overskud på 101,5 mia. kr. Det er 21 procent bedre end sidste år.

I næste uge forventes det, at Samsung vil præsentere en foldbar mobiltelefon. Flere analytikere har vurderet det til potentielt at være én af de største nyheder i flere år.

Læs også:Start nedtællingen: Samsung præsenterer den foldbare mobil