Samsungs brudsikre skærm består test uden en skramme


Amerikansk testcenter har været meget voldsom ved ny Samsung-skærm, men den fik ikke en eneste skramme.

De fleste af os har prøvet at tabe mobilen på en måde, så det har efterladt varige spor i skærmen. Firmaer som Panzerglass og andre tjener stort på at gøre de sarte mobilskærme mere modstandsdygtige overfor den slags uheld, men den slags tilbehør kan måske høre fortiden til.

Samsung Display som er et datterselskab til elektronikgiganten Samsung, har fået testet en ny type brudsikker og fleksibel skærm på et amerikansk testcenter, som udfører opgaver for de amerikanske myndigheder. I testen blev skærmen blandt andet tabt 26 gange fra 1,2 meters højde uden en eneste skramme, meddeler Samsung Display.

Læs også:Pristjek: Spar hundredvis af kroner på mobilforsikringen

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samsung Display forklarer, at skærmen bliver beskyttet af plastik, hvilket i modsætning til glas, gør den fleksibel og næsten helt umulig at ødelægge. Desuden er plastiklaget næsten ligeså gennemsigtigt som glas, hvilket gør den velegnet til enheder som mobiltelefoner og tablets.

Udover at levere skærme til Samsungs mobiler, laver Samsung Display også skærme til konkurrenten Apple.