Samsung undersøger skærmproblemer på Galaxy S9

Samsung undersøger skærmproblemer på Galaxy S9

Kasper Skov Jensen 23. marts, 2018

Flere kunder har problemer med skærmen på deres nye Samsung Galaxy S9 eller S9+. Det bliver nu undersøgt

Det ses desværre ofte, at nye smartphones ikke er fejlfrie når de kommer på markedet. Seneste eksempel er Samsung Galaxy S9 og S9+. På nettet kan man læse flere beretninger fra S9-ejere, der fortæller at skærmen på telefonen har problemer med at registrere berøring. Det er mildest talt lidt problematisk med en touchskærm.

Samsung lover at undersøge sagen nærmere.

– Vi undersøger det begrænsede antal reporter om skærme på Galaxy S9 og S9+, der ikke reagerer på berøring. Vi samarbejder med de berørte kunder. Vi opfordrer alle kunder med spørgsmål til at kontakte os, forklarer en Samsung-talsperson til Engadget.

I Danmark er det i første omgang teleselskabet eller forhandleren, hvor man har købt sin telefon man skal kontakte i tilfælde af problemer med den.

Galaxy S9 og S9+ kan købes hos blandt andre Telmore, 3, Telenor og CBB.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.