Samsung bygger verdens største telefonfabrik


Den nye fabrik skal producere millionvis af mobiltelefoner hvert år.

Samsung er verdens største producent af mobiltelefoner, og den position vil elektronikgiganten for alt i verden holde fast på. Derfor vil Samsung bygge verdens største telefonfabrik i en forstad til den indiske millionby New Delhi.

Det skriver The Wall Street Journal ifølge Ritzau.

Med den nye fabrik forsøger Samsung at ligge yderligere afstand til fremadstormende kinesiske mobilproducenter som Huawei, HTC og Xiaomi.

Valget er faldet på Indien fordi landet er godt på vej til at blive verdens største mobilmarked, kun overgået af Kina.

Læs også:Huawei: Vi kan blive verdens største mobilproducent næste år

Efter planen skal den nye fabrik producere 210 mio. telefoner om året – det svarer til hver tredje telefon på verdensplan.