Sådan vil Yousee give dig bedre kundeservice

Sådan vil Yousee give dig bedre kundeservice

Kasper Skov Jensen 14. december, 2017

Mobil og tv-giganten Yousee vil bremse kundeflugten med nyt kundeservicetiltag

Yousee har mistet mange kunder de sidste par år. Den udvikling har telegiganten sat alle sejl til for at vende. Kunderne er blevet forkælet med et underholdningsunivers med eksklusivt indhold og senest har Yousee samlet 800 kundeservicemedarbejdere, der hidtil var ansat hos en ekstern leverandør.

De 800 “nye” Yousee-medarbejdere havde første arbejdsdag den 1. december. De laver præcis det samme som før, men er nu samlet hos Yousee i Aarhus, Sønderborg og København. Forventningen til den nye organisering er, at det bliver nemmere at være Yousee-kunde.

– Vi samler kundeservice for at forenkle vores arbejdsgange og dermed gøre det nemmere at være kunde i YouSee. Vi forventer, at kundebetjeningen bliver mere smidig, da vi får mere viden internt og kan forbedre vores processer hurtigere, end vi kunne før, hvor kundeservice var fordelt på to forskellige organisationer, siger Rolf Adamson, kundeservicedirektør hos Yousee, i en pressemeddelelse.

Yousee er ejet af TDC Group, der desuden ejer mobilselskaberne Plenti, Fullrate og Telmore.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.