Sådan får du verificeret din Instagram-profil

Sådan får du verificeret din Instagram-profil

Kasper Skov Jensen 30. august, 2018

Et lille blåt flueben ved Instagram-profilen viser, at personen er den vedkommende udgiver sig for at være. Du kan blive den næste til at få det godkendte stempel.

Facebook har travlt med at finde ud af, hvordan man bekæmper falskt og misvisende indhold på Facebook og Instagram. Hvis du er flittig bruger af Instagram har du sikkert set, at mange profiler har et lille blåt flueben. Det betyder, at personens identitet er blevet bekræftet. Den mulighed vil det sociale medie gradvist rulle ud til alle andre brugere.

Læs også:Instagram ramt af mystisk hackerangreb

I indstillingerne på din Instagram-profil vil du på et tidspunkt kunne vælge “Anmod om verificering”, så skriver du dit brugernavn og dit rigtige navn. I samme omgang vedhæfter du et billede af et nationalt ID, som eksempelvis sundhedskort, pas eller kørekort. Medarbejdere hos Instagram vil derefter vurdere, om din profil skal verificeres.

Læs også:Top 10: Så meget tjener disse kendisser på et Instagram-opslag

Det er ikke alle anmodninger, der bliver godkendt. Jo flere følgere du har, desto større er chancen.

Hvis du ikke kan se muligheden i indstillingerne, skal du bare væbne dig med tålmodighed. Turen kommer også til dig inden længe.

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.