Sådan får du Fortnite til din Android-mobil

Sådan får du Fortnite til din Android-mobil

Kasper Skov Jensen 14. august, 2018

En mobiludgave af det populære spil har været ventet længe. Vi fortæller dig, hvordan du får fat i det.

Fortnite er på kort tid blevet et af de mest populære computerspil lige nu. Millioner af fans har ventet på også at kunne spille det på deres mobiler, og Android-versionen er på vej. Udvikleren bag Fortnite, Epic Games, har åbnet en venteliste til spillet. Det vides ikke, hvor længe man skal vente, når man har skrevet sig på ventelisten.

Det er dog helt sikkert, at installationsprocessen bliver lidt mere besværlig end andre mobilspil. Fortnite kan ikke downloades fra Play Butik, men skal i stedet installeres på mobilen manuelt. Det skyldes, at Epic Games ikke vil betale 30 procent af alle indtægterne fra spillet til Google, som er en betingelse for, at det kan hentes fra Play Butik.

Læs også:Fortnite bliver droppet i Google Play

Brugerne på ventelisten vil sandsynligvis få en mail med et download-link til en installationsfil. Den fil skal så overføres til mobiltelefonen, hvor installation fra ukendte kilder skal tillades. Derefter installeres spillet ved at åbne filen.

Fortnite er gratis at hente og spille, men man kan som med så mange andre mobilspil, købe sig til ekstraudstyr og andet.

Du kan skrive dig op på ventelisten her

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.