Sådan bliver Youtube Musik og Youtube Premium

Sådan bliver Youtube Musik og Youtube Premium

Kasper Skov Jensen 23. maj, 2018

Youtube er begyndt at rulle sine betalingstjenester ud. Læs mere om dem her

Vi kender Youtube som en gratis tjeneste med millionvis af videoer, og snart kan du betale dig til ekstra fordele. Youtube Music og Youtube Premium er begyndt at blive rullet ud til brugere i blandt andet USA og Mexico.

Youtube Music kommer formentlig til at koste omkring 80 kroner om måneden, og gør dig i stand til at lytte til musik uden reklamer. Sangene kan også høres i baggrunden og downloades, ligesom du kan se tilhørende musikvideo. Youtube Music har sin egen app og univers på music.youtube.com

Youtube Premium får nok et prisskilt omkring 100 kroner om måneden. Det giver dig alt fra Youtube Music, samt ingen reklamer på de øvrige videoer. Sidst, men ikke mindst får du også adgang til at se udsendelser og serier, der er skabt kun til Youtube – de såkaldte Youtube Originals.

Det vides ikke hvornår Youtube Music og Youtube Premium kommer til Danmark, men bruger du en VPN-forbindelse, kan du få adgang til dem allerede i dag.

Læs mere om VPN her

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.