Ringede tilbage til fupnummer – det kostede 1.700 kr.

Ringede tilbage til fupnummer – det kostede 1.700 kr.

Kasper Skov Jensen 05. marts, 2019

Det kan være dyrt at ringe tilbage til numre, man ikke kender.

Fremover kan det måske være en god idé at overveje en ekstra gang, om du skal ringe tilbage til udenlandske numre, du ikke kender. Teleankenævnet har behandlet en sag, hvor en kunde hos teleselskabet 3 ringede tilbage til et udenlandsk nummer fire gange. Det kostede 1.756 kroner, fordi det viste sig at være et nummer på en satellittelefon med en opkaldspris på 45 kroner i minuttet.

Teleankenævnet har afgjort, at forbrugeren selv skal betale regningen, men opfordrer samtidigt teleselskaberne til at blokere fupnumre på tværs af selskaber.

– Nævnet anser det dog for hensigtsmæssigt, at det undersøges, hvorledes der fremover kan udveksles oplysninger mellem indklagede (teleselskabet 3 red.) og de andre teleselskaber, når nummerserier spærres af et selskab på grundlag af konstateret fupopkald, skriver nævnet, ifølge Berlingske.

Læs også:5 grunde til, du bør beskytte din mobil med en VPN

Mobilabonnement.dk afventer kommentarer fra de største danske teleselskaber om, hvordan de ser på Teleankenævnets opfordring.

Det pågældende opkald kom fra et nummer, der begyndte med +0088182.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.