Rekordhøj mobiltrafik til nytårsaften – Mobilabonnement.dk

Rekordhøj mobiltrafik til nytårsaften

Mobilabonnement.dk 07. januar, 2020
mobiltrafik nytårsaften

3.184.280. Så mange opkald blev der foretaget på Telenors netværk over nytårsaften.

I en pressemeddelelse fra Telenor, meddeler mobil- og teleselskabet, at der nytårsaften 2019 var en stigning på næsten 577% i mobiltrafikken, sammenlignet med en almindelig hverdag.

Nytårsaften er en af de travleste dage på året for mobiltrafik. Det gælder for både datatrafik, SMS’er og telefonopkald. Derfor har vi dykket lidt ned i tallene for at lære mere om danskernes nytårsvaner ved årsskiftet.

Nytårshilsen til venner og familie topper mellem 22:00 og 06:00

Den telefoniske nytårshilsen, når klokken slår 12, er efterhånden en gammel kending. 

De fleste af os kan dog ikke helt vente til midnat, før vi begynder at ringe rundt til venner og familie med en nytårshilsen. Telenor bemærker i deres pressemeddelelse, at de allerede målt et opsving i telefonopkald fra omkring kl. 22.00.

Fra 22.00 til 06.00 foretog de 1.7 millioner mobilkunder præcis 3.184.280 opkald. Det er i gennemsnit 1,87 opkald pr. kunde. Sammenlignet med en almindelige hverdag, er det en stigning på 577%.

Tallene dækker både over Telenors egne kunder, men også opkald foretaget af personer med mobilabonnementer hos de andre mobilselskaber, der benytter Telenors netværk. De inkluderer naturligvis også opkald til taxaselskaber, alarmcentralen og andre telefonsamtaler i dette tidsrum.

Vi sender færre SMS’er til nytårsaften end tidligere (men stadig langt flere end en normal hverdag)

I en udtalelse fra Jesper Målbak, netværksekspert i Telenor, er nytår en god stund for SMS’er. Dette er på trods af, at danskerne overordnet set sender langt færre SMS’er, sammenlignet med bare et par år siden. SMS’en egner sig dog godt til korte lykønskninger og hilsner, som vi er vant til ved større helligdage.

Datatrafikken er dog steget betragteligt til nytår. Det tilskriver han i høj grad, at kunderne bruger sociale medier såsom Snapchat og Instagram til at dele deres nytårsminder.

Overgangen til sociale medier og dataforbrug stemmer overens med danskernes generelt øgede mobile dataforbrug, som samlet set er steget med 237,8% siden 2015.

Det samme ses også hos mobilselskaber, der bruger et andet mobilnet.

I en undersøgelse fra 2017 rapporterer Telia, at der på deres net (som blandt bliver andet brugt af CBB Mobil, Call Me og dukaTALE) sendt godt og vel 500.000 SMS’er mellem midnat og 01:00 om morgen.

Dronningens nytårstale bliver også streamet af danskere i udlandet

Telenor giver også et lille indblik i dataforbruget i udlandet. Her ser vi, at udlandsdanskere og rejsende prioriterer at streame og se dronningens nytårstale og rådhusklokkerne ringe året ind live – selvom de måske ligger og daser ved poolen eller er på vandretur i fjeldene. Der er nemlig en stor stigning i dataforbruget i udlandet omkring kl. 18 og kl. 24.

Teleselskaberne har ikke altid været tilstrækkeligt forberedt på den øgede aktivitet i disse tidsrum. I 2017 brød YouSees TV-netværk sammen midt under dronningens nytårstale. Dette førte blandt andet til at over 1.3 millioner danskere måtte gå glip af talen. 

Nedbruddet udløste både ramaskrig og en langvarig politiundersøgelse, da YouSee på daværende tidspunkt mente, at der var tale om en bevidst skadelig handling. Politiet sigtede også en 51-årige mand, men i dag er anklagen frafaldet.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.