Regeringen frygter europæisk tech-skat

Kasper Skov Jensen 06. november, 2018

EU-landene vil have tech-giganter som Apple og Google til at betale mere skat. Den danske regering frygter, at det giver bagslag.

Landene i EU er enige om, at store teknologiselskaber som Apple og Google skal betale en rimelig skat af de penge, man tjener i Europa. Men der er stor uenighed om hvordan. Kommissionen vil indføre en tech-skat, men den idé er den danske regering ikke vild med. Det amerikanske modsvar kan blandt andet blive at pålægge danske virksomheder som Novo Nordisk at betale skat i USA.

Og det bekymrer den danske finansminister (billedet).

Læs også:EU vil indføre global skat på tech-giganter

– Vi giver amerikanerne lejlighed til at sige: Fint, så vil vi også gerne have, at jeres bilindustri og jeres medicinalindustri, der har stor omsætning hos os, men ikke betaler skat, skal til at gøre det fremadrettet,siger finansminister Kristian Jensen (V) til Ritzau.

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) fremlægger i løbet af et par år et forslag til et globalt skattesystem. Det har den danske regering mere fidus til.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.