Præventionsapp får reklameforbud


Britisk myndighed har forbudt en reklame for præventionsapp’en Natural Cycles.

Den britiske myndighed Advertising Standards Authority har stoppet en reklame for den svenskudviklede præventionsapp Natural Cycles fordi den “overdriver virkningen”, skriver BBC.

Den omtalte reklame kørte i omkring fire uger i midten af 2017.

I en skriftlig erklæring forklarer Natural Cycles, at man respekterer den britiske myndighedsafgørelse. Men at produktet er blevet godkendt som prævention i både EU og USA.

For nogle uger siden kunne vi her på Mobilabonnement.dk fortælle, at Natural Cycles var blevet godkendt som prævention af amerikanske Food and Drug Administration (FDA)

Læs også:App godkendt som prævention

App’en virker ved, at kvinden angiver nogle informationer – bl.a. vægt og temperatur. En algoritme udregner så risikoen for at blive gravid.

Natural Cycles må også markedsføres i EU, herunder Danmark. Danske læger har dog tidligere advaret mod at bruge den som eneste prævention