Politiet aflyttede flere telefoner i 2017


Antallet af telefoner, der blev aflyttet af politiet steg fra 2016 til 2017.

Når politiet har en mistanke om kriminalitet af et vist omfang, kan de gå i gang med at aflytte telefoner. Enten ved at få en frivillig tilladelse, en dommerkendelse eller godkendelse fra en dommer efterfølgende. I 2017 var det en mulighed, der blev brugt oftere end året før. Konkret var stigningen på 17,5 procent i det politiet kalder “indgreb i meddelelseshemmeligheden” som bl.a. tæller telefonaflytninger.

Læs også:Regeringen laver kørekortet til en app

Det fremgår af Rigsadvokatens opgørelse “Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2017.”

Der var 7.668 af den slags indgreb i 2017, ifølge Rigsadvokaten.

Desuden steg antallet af ransagninger med 16 procent.

Politiet mener, at forklaringerne på stigningerne er bandekonflikten og et øget fokus på efterforskninger, hvor de to muligheder ofte bruges.

Foto: Side fem i “Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2017” fra Rigsadvokaten.