Pokémon Go-skabere laver Harry Potter-spil

Kasper Skov Jensen 27. november, 2017

Spiludvikleren Niantic satte nye standarder for augmented reality i mobilspil med Pokémon Go. Nu satser man på at gentage successen.

I 2016 var hele verden på vagt efter Pokémons ude i virkeligheden gennem mobilspillet Pokémon Go. Takket være augmented reality kunne man finde de små animerede væsner i den fysiske verden – hvis man ellers kunne finde dem. Spiludvikleren Niantic, der stod bag det ekstremt populære Pokémon-spil arbejder på afløseren, der er baseret på det elskede troldmandsunivers i bøger og filmene om Harry Potter.

I “Harry Potter: Wizards Unite”, som spillet kommer til at hedde, vil Niantic tage spilbaseret augmented reality til helt nye højder.

– Spillerne vil lære besværgelser, udforske virkelighedens nabolag og byer og kæmpe mod legendariske uhyrer og gå sammen med andre for at nedkæmpe kraftfulde fjender, skriver Niantic i et blogindlæg.

Samarbejde med større spillere

Pokémon Go-folkene kommer ikke til at være alene om projektet. Der er nemlig indgået samarbejdsaftaler med Warner Bros. Interactive Entertainment og WB Games.

Selvom den første Harry Potter-bog kom på gaden helt tilbage i 1997 er markedet tilsyneladende stadig enormt. Det velansete magasin Time anslog sidste år, at Harry Potter-universet, som mediegiganten Time Warner har rettighederne til, er omkring 25 milliarder dollars værd – det svarer i meget runde tal til omkring 160 milliarder danske kroner.

Mobilspil kræver et abonnement med data. Find det rigtige mobilabonnement til den rigtige pris her.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.