Nyt i App Store: Prøv inden du køber

Nyt i App Store: Prøv inden du køber

Kasper Skov Jensen 06. juni, 2018

Apple vil gøre det muligt at lade dig afprøve apps gratis i en kort periode.

Inden man køber, vil man gerne vide hvad man får. Sådan er det også med apps i App Store. Indtil nu har det kun været muligt at prøve betalingsapps gratis, hvis man forpligtede sig til at købe et abonnement.

Det ændrer sig nu, hvor Apple indfører nye betingelser for App Store, skriver Macrumors.

Læs også:Sådan finder du ud af, hvad Apple ved om dig

Den gratis prøve får man ved at foretage køb på 0 kroner inde i selve app’en. Det har længe været efterspurgt at kunne teste apps’ før køb – både blandt kunder og udviklere.

De nye betingelser indeholder også stramninger omkring apps, der forsøger at snyde folk for penge.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.