Nu tjener Spotify penge – og satser på nyt område

Kasper Skov Jensen 07. februar, 2019

Streaminggiganten tjener penge for første gang. Nu satses der mere på et nyt, men ikke ukendt område.

700 mio. kr. Så stort blev Spotifys overskud i sidste kvartal. Dermed tjente den populære musiktjeneste for første gang penge i sin 13 år lange levetid. Det gør det dog ikke til en entydigt god forretning endnu. Underskuddet ventes at lande på omkring 580 mio. kr. for 2018.

Det skriver flere internationale medier.

Få Youtube Premium til 24 kr.: Ingen Youtube-reklamer og millioner af musiknumre med Youtube Music. Læs hvordan på Bredbånd.dk

Alligevel har Spotify haft den store tegnedreng fremme, og købt de to podcast-selskaber Gimlet og Anchor. Førstnævnte blev købt for omkring halvanden mia. kr – sidstnævnte er der ikke oplyst pris på.

Hvordan selskabernes podcast helt præcist skal smeltes sammen med Spotifys platform vides ikke endnu.

 

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.