Nu kan du bruge din mobil som PS4-controller

Kasper Skov Jensen 31. juli, 2018

Mobilen og din Playstation 4 smelter sammen i en række nye spil.

Enten spiller du på din smartphone eller også griber du controlleren til din Playstation 4. Sådan har det i hvert fald været indtil videre, men i en række nye Playstation-spil kan du styre spillet fra din mobil.

Metoden hedder Playlink og er mest anvendelig, når du spiller sammen eller mod andre i samme lokale. Bare start spillet på din Playstation, og få alle spillerne til at downloade den tilhørende gratis app til deres smartphone. Mobilerne og konsollen skal bare være tilsluttet til samme trådløse netværk.

I øjeblikket er der omkring 14 Playlink-spil, blandt andet quizzer, Singstar og kortspillet Uno.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.