Norge overvejer Huawei-forbud

Kasper Skov Jensen 10. januar, 2019
Foto:
Huawei

Norge overvejer at forbyde telegiganten Huawei at byde på udrulningen af 5G-netværket.

Huawei er blevet stemplet som en potentiel sikkerhedsrisiko i lande som USA og Storbritannien. Norge overvejer nu, om man vil gøre noget tilsvarende og dermed forbyde den kinesiske telegigant at være med i udrulningen af det kommende 5G-netværk i landet.

– Norge deler USA og Storbritanniens bekymringer og er bekymret for, at private og statslige aktører i Norge er udsat for spionage, siger den norske justitsminister Tor Mikkel Wara til Reuters ifølge NTB.

Læs også:USA vil have allierede til at droppe Huawei

Han oplyser, at det konkret kan betyde et forbud mod, at Huawei spiller en rolle i udbredelsen af 5G. Både Telia og Telenor er ved at teste 5G med udstyr fra netop Huawei.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.