Netflix tester reklamer mellem programmerne

Netflix tester reklamer mellem programmerne

Kasper Skov Jensen 20. august, 2018

Det normalt reklamefrie Netflix er begyndt at teste en særlig type reklamer mellem programmerne.

En af de største fordele ved at betale abonnement på streamingtjenester er, at man slipper for reklamerne. Sådan er det også på Netflix, indtil videre i hvert fald. Den gigantiske streamingtjeneste er begyndt at teste brugernes reaktion på reklamer mellem programmerne. Reklamer for andet Netflix-indhold, vel at mærke.

Læs også:Netflix downloads er blevet smartere

– Vi tester om det at vise anbefalinger mellem afsnit, får brugere til at opdage indhold, som de vil se, hurtigere. Det er vigtigt at understrege, at brugeren kan skippe videoen, hvis det ikke er interessant, skriver Netflix i en udtalelse til Techcrunch.

Netflix tester løbende forskellige ændringer og justeringer på små grupper af brugere, før det måske bliver rullet ud til alle brugere. Netflix erklærede mål med de forskellige tests er at få flere brugere til at se mere indhold; at holde dem fanget i Netflix-universet længere tid.

Læs også:Supermarked vil konkurrere med Netflix

Reklameafbrydelser er ikke helt uvant hos danske streamingtjenester. TV 2 Play har en billigere udgave med reklameafbrydelser mellem programmerne, og Viafree er 100 procent reklamefinansieret med afbrydelser i programmerne.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.