MobilePay har fået ny funktion

MobilePay har fået ny funktion

Kasper Skov Jensen 20. november, 2018

Alle fire millioner brugere af MobilePay har fået en ny funktion.

Kageordningen på arbejdet. Den fælles fødselsdagsgave til tante Olga. At samle penge ind, uanset formålet, kan være besværligt. Det ser ud til at blive en hel del nemmere med en ny funktion i MobilePay kaldet Box.

Med MobilePay Box kan man oprette en boks, som andre MobilePay-brugere kan overføre penge til via et boks ID. Pengene i boksen kan bruges som betaling i en butik, overføres til en anden bruger eller til en bankkonto. Undervejs er det nemt at se, hvem der har overført og hvad der har været brugt penge på.

Læs også: Stort interview med chefen for MobilePay: Her er fremtidens MobilePay

Den nye funktion, der har været testet siden august er skræddersyet den moderne livsstil, mener MobilePay.

– MobilePay Box er skræddersyet til et moderne samfund, hvor vi mennesker indgår i mange forskellige fællesskaber, men gerne vil bruge mindst mulig tid på bøvl og administration. Vi tror, løsningen rammer plet i alle Danmarks klassekasser, gavekasser, bødekasser og andre private fælleskasser, siger Mark Wraa-Hansen, direktør hos MobilePay, i en pressemeddelelse.

MobilePay Box er gratis at bruge resten af året. Derefter indføres der et gebyr på 15 kr. for hver 1.000 kr., der samles sammen. Hver bruger kan oprette tre bokse ad gangen, og en boks kan kun administreres af én bruger.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.