Mediechef: Facebook truer demokratiet

Mediechef: Facebook truer demokratiet

Kasper Skov Jensen 23. marts, 2018

Den seneste skandale om personlige oplysninger viser, at Facebook er en trussel mod demokratiet, mener dansk mediechef

Når Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, en sjælden gang åbner munden taler han ofte om sine visioner for Facebook som en samlende kraft i verden, der forbinder folk. En platform, hvor alle kan udøve deres demokratiske ret. Men den køber, Lisbeth Knudsen, chefredaktør og direktør på Mandag Morgen, ikke. Skandalen om Cambridge Analytica, der fik adgang til Facebook-data fra 50 millioner mennesker, viser det modsatte, mener hun.

– Er konklusionen, at Facebook destabiliserer demokratiets spilleregler og flytter idealet om en åben, ligeværdig og sund meningsbrydning på månen? Ja, det er sandheden, skriver Lisbeth Knudsen i en klumme på altinget.dk

Læs også: Din mobil er en sladrehank: Du betaler med personlige oplysninger

Afsløringerne bør åbne folks øjne for, at Facebook ikke er det velgørenhedsprojekt og at Mark Zuckerbergs fortællinger om sit selskabs noble intentioner ikke er troværdige, mener Lisbeth Knudsen.

– Nu må det efterhånden være gået op for den sidste og mest langsomt opfattende, at Facebook ikke handler om at være en filantropisk, social hyggekomsammenplatform, men om at drive en benhård, psykologisk analysemotor og en kynisk forretning med data og annoncer, skriver hun.

Læs også; Stor guide: Sådan styrker du dit privatliv på Facebook

Mark Zuckerberg har undskyldt for den seneste skandale i et sjældent interview. Det kan du læse mere om her

Mark Zuckerberg (Foto: Facebook)

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.