Medie: Snapchat arbejder på mobilspil

Kasper Skov Jensen 28. juni, 2018

Techradar skriver, at Snapchat vil udvikle mobilspil.

Der er masser af fjollede filtre og andre mindre ekstrafunktioner i Snapchat, men ifølge mediet Techradar, er der en stor omvæltning undervejs. Mens konkurrenten Instagram fokuserer på video, vil Snapchat angiveligt sætte sig på mobilspil.

Det menes, at der vil være en decideret butik med spil inde i Snapchat-appen. Hvordan spillene så rent faktisk bruger Snapchats grundlæggende funktioner melder historien ikke noget om.

Læs også:Snapchat lader dig slette snaps

Hvis det bliver en realitet vil det ikke være første gang, Snapchat forsøger sig med noget radikalt anderledes end andre sociale medier. Læsere med stærk hukommelse vil kunne huske, at Snapchat eksempelvis har lavet sine helt egne briller. De blev dog aldrig nogen stor salgssucces.

Facebook bliver ofte kritiseret for at kopiere Snapchats-funktioner, som stories på Facebook og Instagram, der var kraftigt inspireret af Snapchat-stories. Hvis mobilspil bliver en integreret del af Snapchat, vil det i nogen grad være en kopi af Facebook, som har haft spil som en del af platformen i årevis.

Læs også:Snapchat: Bare Facebook også ville kopiere det her

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.