Land vil lukke for befolkningens Facebook-adgang i en måned

Land vil lukke for befolkningens Facebook-adgang i en måned

Kasper Skov Jensen 30. maj, 2018

Papua New Guinea vil lukke for Facebook i en måned

Det skal være slut med, at indbyggere i det lille land Papua New Guinea deler pornografisk indhold og falske nyheder på Facebook, mener regeringen. Landet lukker derfor for adgangen til Facebook, mens befolkningens brug af det undersøges og analyseres. Det skriver BBC.

Læs også:Frankrig samarbejder med sociale medier ved terror

– I løbet af måneden vil der blive indsamlet information for at finde frem til brugere, der gemmer sig bag falske konti, brugere, der uploader pornografiske billeder og poster falske og misledende oplysninger på Facebook. De brugere skal filtreres og fjernes, siger Sam Basil, Papua New Guineas minister for kommunikation, til det lokale medie Post-Courier.

Find dit nye abonnement med fri data her
Regeringen tager det skrappe middel i brug for at gøre det nemmere at håndhæve lovgivningen om hvordan indbyggere på øen skal opføre sig på nettet.

Ministeren fortæller desuden, at landet overvejer at lave sit eget sociale medie, som befolkningen kan kommunikere på.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.