Kuldeproblemer fikset på iPhone X

Kasper Skov Jensen 19. november, 2017

Apples iPhone X er langtfra fejlfri endnu. Senest har techgiganten gjort en opdatering klar, der angiveligt løser problemer med skærmen i kulde

Nye produkter er sjældent fejlfrie, når de kommer på gaden. Heller ikke selvom man som Apple har postet milliarder af dollars i udvikling. Rundt omkring på nettet melder brugerne om en hel del forskellige fejl.

En af dem Apples udviklere i det solbeskinnede Californien ikke nåede at opdage, kunne være blevet et problem for rigtig mange danske iPhone X-ejere. Forskellige steder i verden opdagede man, at skærmen, i bogstaveligste forstand, frøs og ikke reagerede i koldt vejr.

En mobil, der kun fungerer når det er varmt, indskrænker det potentielle marked voldsomt for Apple, som selvfølgelig har gjort noget ved problemet. Det skulle angiveligt blive løst med opdatering 11.1.2, som er begyndt at blive sendt ud til iPhone X. Det skriver Engadget.

Af andre fejl der berettes om på nettet kan nævnes, at højttaleren kan skratte hvis den er skruet helt op.

Se de bedste priser på iPhone X lige her

 

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.