Koda vil undersøge påstået Tidal-snyd

Koda vil undersøge påstået Tidal-snyd

Kasper Skov Jensen 14. maj, 2018

Det skal undersøges om danske musikere har tabt penge på streamingtjenesten Tidal, der angiveligt har fusket med tallene

Koda, der står for at opkræve rettighedspenge på vegne af musikere i Danmark, vil nu undersøge, om den påståede snyd på streamingtjenesten Tidal har kostet penge for danske musikere.

I sidste uge kunne det norske medie Dagens Næringsliv afsløre, at antallet af afspilninger af Beyonce og Kanye Wests musik, ifølge avisen er blevet kunstigt pumpet op i logfilerne. Det kan have haft økonomiske konsekvenser for danske musikere.

Læs også:Medie: Tidal snyder med afspilninger

– Det er for tidligt at sige noget om, hvad vi konkret vil gøre, før vi har fået undersøgt tingene nærmere. Det er jo anklager om ret omfattende snyd med streamingtallene, og hvis det viser sig, at der er hold i anklagerne, er det selvfølgelig alvorligt, siger Kodas kommunikationschef Eva Hein til TV 2.

Tidal afviser alle påstande om fusk, og har truet med sagsanlæg mod Dagens Næringsliv. Hos Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, der har analyseret logfilerne for mediet, står man dog fast ved sine konklusioner om snyd.

Læs også:Så få penge tjener danske musikere på streaming

Mobilabonnement.dk har været i kontakt med Telenor, der har Tidal med i nogle abonnementer. Telenor har ingen kommentar til sagen.

Vi ønsker at høre fra dig og opmuntrer til en livlig diskussion blandt vores brugere. Vær venlig at hjælpe os med at gøre Mobilabonnement.dk til et rart sted at være.